En krop er en forunderlig selvhelende og selvjusterende ”maskine” som på mange måder er i stand til at hele sig selv eller korrigere for ubalancer. Den har millionvis af sensorer til at registrere kroppen i bevægelse – og systemet bliver mere og mere komplekst, hvis bevægelserne går hurtigt, som f.eks. hvis løb indgår. Kroppen er også rigtig god til at fortælle os om dens tilstand, hvis man ellers gider at lytte til den. Vi kan stadig bevæge os selvom vores bevægeapparat i form af muskler, led og bindevæv ikke virker optimalt. Desværre er der mange, som ikke lytter til deres krop, ikke lader den hvile når den har brug for det. Nogle løser det, og efter min mening, alt for mange, med smertestillende medicin som gør, at kroppens kommunikation med hjernen sløres eller måske helt fjernes. Dermed kan kroppen ikke fortælle os om sin tilstand. Det svarer nogenlunde til, man kører på motorvejen i sin bil, og pludselig er der en rød lampe der lyser i bilens instrumentbræt og for at få den til at forsvinde, smider man sin jakke over. Så lyser lampen ikke længere og bilen kan ”forsætte”. Reelt set er det jo det man gør, når man ikke lytter til sin krops signaler og slører den med smertestillende medicin uden at have fundet ud af årsagen til, hvorfor kroppen giver os smertebeskeder. Men kroppen er mere genial. Tager man ikke hensyn til de signaler og input som den giver os, vil kroppen begynde at kompensere. Kompensationsmønstre vil opstå, når en eller flere muskler ikke længere er i stand til at bevæge et led frit, eller musklerne kan blokere et led for bevægelse. Vi kender det alle – et hold i nakken eller lænden, en skulder der ikke har samme bevægelighed som den anden osv. Kroppen laver en række kompensationsmønstre lang tid før kroppen ikke længere fungerer korrekt.
Alle muskler er forbundet til hinanden via et komplekst kæde system, hvor musklernes hinder (myofascier) og deres sener er forbundet. Så muskler er ikke individuelle enheder, som arbejder isoleret. Det er også derfor, at folk der vejleder andre i træningsoptimering altid tænker i kædetræning og aldrig i isolerede øvelser i en maskine. Se blot hvor mange bevægelser der skal til, hvis man skal slå et golfslag. Det er ikke kun en skulderbevægelse men det meste af kroppen, som er involveret. Når kroppen ikke længere kan kompensere, vil det altid være det svageste område i den kinetiske muskelkæde, som vil give dig en skade. Inden det sker, vil kroppen kompensere. F.eks. en hurtig ukoordineret bevægelse i nakken, vil kunne medføre et facetledssyndrom, hvor en ledkapsel kan komme i klemme i mellem ledfladerne. Ledkapslen er fyldt med sensoriske enheder, og forhindrer de bliver klemt med smerter til følge, vil musklerne omkring leddet overspænde (hypertoni) mens andre vil afslappes (inhibitere). Men måske var det præcis i den nakkehvirvel hvor der kommer en nerve (nervus phrenicus) ud til åndedrætsmusklen (diaphragma), og dermed bliver respirationen dårlig og man begynder at få en besværet vejrtrækning. Muskler i ryggen vil forsøge på at hjælpe, og går også i overspænding fordi åndedrætsmusklen ikke længere er aktiv. Sidst vil halsmusklerne typisk hjælpe med at løfte ribbene op, for derved at forstørre lungerne, så man kan få ilt nok. Men disse muskler, der går fra ribben til hals, er skabt til at holde hovedet og ikke til en vedvarende bevægelse på mindst 10-12 gange i minuttet, som vores respiration normalvis kræver. Tager man med denne dårlige nakke, eventuelt til en behandler, kan det være meget svært for behandleren at regne ud hvorfra eller hvorfor denne overspænding opstår. Men hvis man ikke kan spole denne årsag tilbage til hvorfor og hvordan kroppen kompenserer, er det næsten umuligt at få løst problemet. Og personen med den dårlige nakke ser sig nødsaget til at acceptere, at man altid har spændt nakke eller skal have kontinuerlige behandlinger. En anden ting er, at hvis der er noget der er for stramt, så er der også noget der er for løst. Et klassisk eksempel er stramme hamstrings (knæhasemuskler), som mange får når de løber ofte eller overbelaster i forbindelse med løb. Når vores hamstrings er for stramme kan det give lændesmerter, da musklerne trækker bækkenet bagud og dermed strækker musklerne i lænden. Mange forsøger med at udspænde hamstrings, og uanset hvor meget man udspænder, føler man ikke rigtigt, at man kommer nogen vegne eller at det hjælper. Grunden er, at hvis hamstrings bliver for stram, så bliver vores firehovede knæstrækker (m. quadriceps) svækket, for lang og der opstår en asymmetri. Over tid vil quadriceps musklen blive svagere og svagere, og selvom det lykkes at afslappe hamstrings vil der nu hele tiden være asymmetri i muskulaturen og give andre problemer i kroppen. Så derfor skal man tænke bilateralt, altså ikke blot koncentrere sig om at afslappe hamstrings men lige så vigtigt er det, at quadriceps musklen bliver trænet. Som en tommelfingerregel kan man sige, at hvis man skal have løsnet en eller flere muskler, med eventuelt massage, bløddelsterapi eller anden behandling, ja så skal man også have nogle træningsøvelser til de modsatrettede muskler, som bliver for lange og svage. Disse skævheder vil kroppen altid forsøge på at justere. Måske kan du huske, at en dag hvor du i fitnesscenteret trænede arme for hårdt eller lavede en forkert biceps øvelse. Du er øm i armene en dag eller to, men så pludselig begynder du at få problemer i lænden, selvom du måske aldrig tidligere har haft problemer fra det område.
Som behandler kan man også blive snydt, da man kigger efter asymmetri i kroppen, og hvis man ser en lige ryg, antager man (nogen gange fejlagtigt), at ryggen er lige, fordi musklerne er ens i spænding op igennem ryggens mange led. Men det kan faktisk også betyde, at der er en asymmetri skjult i lige ryg, blot fordi den retter en anden skævhed op. Man kunne sige skæv + skæv = lige. Så f.eks. et skævt bækken og en lige ryg. Efter min mening kan man kun definere noget som er skævt ved at kigge, hvad det støtter på. I virkeligheden er det vores centrale nervesystem, som regulerer kroppen således, den kan fungere bedst muligt. Men det kan også betyde, at når du eventuel laver øvelser, uanset hvor rigtigt du laver dem, vil du lave dem forkert, fordi du træner på et ”skævt” og asymmetrisk grundlag. Det kan være årsagen til nogen i årevis har lavet squat i fitnesscenteret og stadig er quadriceps muskulaturen ikke blevet stærkere. Eller uge efter uge med bænkpres og stadig er brystmusklen ikke blevet stærkere. Man kan generelt sige, at hvis du ikke oplever fremskidt i din rehabilitering eller træning, er det oftest fordi din krop står i en kompensation, hvor der hele tiden er en svag-stærk asymmetri. Min erfaring er, at folk forsøger på at kompensere for dette ved at øge hastigheden på øvelserne. Det betyder, at de øvelser man laver fra start til slut i en bevægelse, skal man kunne lave langsomt. Hvis man ikke kan det uden at speede op i hastigheden, bliver øvelsen lavet forkert, fordi kroppen står i asymmetri på grund af kompensation.

Jan Lasota